Præstø-ulykken: Ny udvikling for skadede elever

Foto: TV ØST

"Syv af vores elever er stadig indlagt og går stadig til genoptræning. Jeg kan ikke oplyse flere detaljer, men der er en udvikling på vej i sagen," siger efterskoleforstanderen, Truels Truelsen, fra Lundby Efterskole til Berlingske. Han vil ikke fortælle nærmere, hvad denne udvikling dækker over.

Alle syv elever behandles på Hammel Neurocenter ved Århus. Behandlingscentret har tavshedspligt, men det har tidligere været fremme at flere af eleverne har alvorlige hjerneskader. Skaderne er sket efter at skoleeleverne har været bevidstløse, fordi de lå i en periode i de to grader kolde vand i Præstø Fjord, da deres båd kæntrede 11. februar 2011.

Genoptræning
Kathrine Bisgaard Vase, der er kommunikationsansvarlig på neurocenteret, vil ikke kommentere de syv teenageres helbred. Men siger generelt om genoptræning af centrets patienter:

"Det er en utrolig individuelt sammensat genoptræning. Efter sådan en type ulykke kræves der både fysisk og mental genoptræning. Det vil sige, at vi har alt fra fysio- og ergoterapeuter, talepædagoger, neuropsykologer tilknyttet for at tage sig af patienternes genoptræningsbehov. Bare det at foretage helt dagligdagsagtige ting indgår som en del af genoptræningen."

Strafansvar
Årsagen til ulykken undersøges fortsat af Sydsjællands Politi - herunder om og i givet fald hvem, der eventuelt har et strafansvar for ulykken. Politiet oplyser til Berlingske, at en undersøgelse i samarbejde med Søfartsstyrelsen ventes færdig omkring sommerferien.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App