Præstø-ulykken: Dreng hjerneskadet

Forældre til to af efterskoleleverne på Hammel Neurocenter, fortæller nu, hvordan det går deres børn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Min søn er rigtigt hårdt ramt. Han har fået en hjerneskade, fortæller Dan Bernhardt Jensen til BT. Han er far til en af de 13 efterskoleelever ombord på dragebåden, der kæntrede i Præstø Fjord den 11. februar.

Til avisen påskesøndag fortæller faderen, hvordan det nu er gået op for ham, at sønnen aldrig bliver den samme som før ulykken.

- Man har jo håbet på det bedste, men det er jo livets realiteter, fortæller han blandt andet til BT.

En anden af forældrene, Lisbeth Kristensen, står ligeledes frem i søndagens avis. Hun og manden skiftes til at bo på Hammel Neurocenter for at passe datteren, der også er hårdt mærket her to en halv måned efter ulykken.

- I sidste uge kunne hun selv tage et glas og drikke af det. Det var virkeligt stort. Ja, det fejrede vi nærmest som en lille fest, siger Lisbeth Kristensen til BT.

Efter ulykken blev syv af de 13 elever fra båden indlagt på Hammel Neurocenter. Eksperter har tidligere udtalt, at elevernes ophold kan risikere at vare helt op til seks måneder.


Nyhedsoverblik