Lundby-elever vidnede

Det var første gang at de tidligere elever skulle komme med deres oplevelse af ulykken, og der blev revet op i gamle følelser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Dommer Charlotte Saltoft Thorlaksen måtte omkring klokken 13.40 afbryde tirsdagens retsmøde i sagen om den tragiske kæntringsulykke på Præstø Fjord 11. februar 2011.

Det skete, fordi en af Lundby Efterskoles tidligere elever brast i gråd, mens hans tidligere skolekammerat, 18-årige Karoline Klit, fortalte om sine traumatiske oplevelser.

Karoline Klit måtte også forlade retslokalet i Nykøbing Falster grædende med sine forældre ved sin side.

Omkring 10 minutter efter genoptog anklager Michael Boolsen vidneafhøringen. Tirsdag skal i alt fire af Lundby Efterskoles tidligere elever vidne i sagen.

Karoline Klit har på lige fod med dagens tidligere vidner fortalt, at eleverne ikke fik sikkerhedsinstrukser, inden de stævnede ud i skolens dragebåd på den kolde og blæsende vinterdag, hvor lærer Michael Jørgensen mistede livet.

Gruppen, der bestod af to lærere og 13 elever, skulle træne til en dragebådsregatta og sejlede derfor på tid. Målet med den pågældende sejlads var at runde en bøje, som ifølge Karoline Klit lå langt ude på vandet.

Anklager Michael Boolsen ville vide, om vejrforholdene blev barskere, mens gruppen var ude på fjorden.

- Jeg kan huske, at Michael (den afdøde lærer, red.) sagde, at vi skulle vende om, før vi nåede bøjen. Man kunne godt mærke, at bølgerne blev større, forklarede Karoline Klit.

Men lærerne havde ikke instrueret eleverne i, hvordan man vender en dragebåd, og det var da også under vendingsforsøget, at båden kæntrede.

 - Det hele gik så hurtigt, at man ikke opdagede noget, forklarede Karoline Klit om øjeblikket lige inden, besætningen faldt over bord.

 Herefter bredte panikken sig, husker hun:

 - Jeg kan huske, at jeg ikke ville svømme, for man kunne dårligt nok se land derude fra.

 - Jeg spurgte Michael, om vi ikke skulle vende båden om igen. Men det sagde han, at det kunne vi ikke. Og så sagde han, at vi skulle skynde os ind, ellers dør vi.

Sammen med de øvrige elever forsøgte hun at svømme mod land.

- Jeg kan huske det hele, lige indtil jeg kunne mærke bunden. Og så kan jeg ikke huske mere.

En skolekammerat har forklaret, at hun så Karoline Klit ligge med hovedet i vandet og fråde om munden, hvorefter hun bliver hjulpet op på en isflage, hvorfra hun senere blev reddet.


Nyhedsoverblik