Præster kritiserer kirken for at ødsle med gudstjenester

Præster kritiserer kirken for søndag efter søndag at smide mange tusinde kroner ud på en lille håndfuld mennesker på kirkebænken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mens præster desperat mangler penge til pr-arbejde og populære børneaktiviteter, bruger kirken mange penge på gudstjenester, hvor næsten ingen deltager

Sådan lyder kritikken som noget nyt fra kirkens egne rækker, skriver Kristeligt Dagblad.

Det er et stort problem, at kirken bruger penge på halvtomme kirker, når kirker mange steder mangler penge til at tiltrække børn og unge.

Sognepræst i Benløse Kirke  Majbritt Breinholt Christensen er een af dem, der rejser kritikken.

Hun møder "to konfirmander eller slet ingen" på kirkebænken, når hun vikarierer i landsogne:

- Vi bliver nødt til at kunne tale åbent om, at det er værd at arbejde med færre højmesser for at få flere ressourcer til andre gudstjenester.

Der findes ikke tal for kirkegangen i de enkelte kirker på landsplan, men et par stifter fører selv statistik. Og her ser det værst ud i Lolland-Falsters Stift, hvor hver sjette gudstjeneste sidste år talte færre end fem kirkegængere.

Tidligere undersøgelser fra 2000-2003 i tre stifter viser, at mange hundrede gudstjenester har færre end fem kirkegængere. I Roskilde Stift var det 431 højmesser svarende til cirka hver tyvende.

Biskop i Roskilde Stift Peter Fischer-Møller er åben for at skære i antallet af søndagsgudstjenester:

- Vi skal ikke primært tænke i effektivitet, men i, hvad der giver mening, og det kan sagtens give mening at holde gudstjeneste for tre eller fem. Men kommer der regelmæssigt kun tre eller fem, duer det ikke.


Nyhedsoverblik