Poulsen stolt over at være i Juventus

Fodboldlandsholdsspiller Christian Poulsen er stolt over at være i Juventus. Klubben er en af de bedste i verden, siger hovedpersonen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Han er stolt og har grund til at være det. Christian Poulsen er nemlig den kun anden spiller indenfor de seneste 50 år, der bærer den traditionsrige Juventustrøje.

- Klubben har en fantastisk historie, og jeg er stolt af at være her, siger Christian Poulsen mandag til klubbens hjemmeside.

Den blonde dansker skiftede i 2006 til spanske Sevilla, og det har ifølge ham selv været et godt skridt på vejen for nu at kunne kalde sig fodboldspiller i en af verdens topklubber.

- Tiden i Sevilla var en god erfaring for mig, før jeg kom til Juventus. Jeg har set mine nye holdkammerater spille adskillige gange, og som jeg har sagt, er det en af topklubberne i verden, siger Christian Poulsen, der kalder Juventus for en prestigefyldt klub.

Italienerne har betalt godt 72 millioner kroner til Sevilla for at få Christian Poulsen tilknyttet holdet på en fireårig kontrakt.

ritzau


Nyhedsoverblik