Poul Nødgaard ny medieordfører

Dansk Folkeparti har udpeget Poul Nødgaard som medieordfører. Der sker efter at kvinden på posten, Louise Frevert, har forladt partiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Afløserne for Louise Frevert er fundet. Hendes bratte farvel til Dansk Folkeparti tirsdag betyder nu, at Poul Nødgaard fra Ringsted bliver partiets medieordfører.

En overtagelse, som modtages med blandede følelser af Poul Nødgaard. Han har tidligere været partiets medieordfører i fire år og overlod posten til Louise Frevert for et år siden, da hun vendte tilbage til Folketingsgruppen efter sin orlov.

"Det var mig, der banede vejen for hendes comeback ved at sige, at hun kunne blive partiets medieordfører, og jeg overlod posten til hende. En post hun har boltret sig på. Derfor er jeg også skuffet over hendes beslutning om at forlade partiet", siger Poul Nødgaard til TV2 Øst.

På resten af kulturområdet hedder ordføreren fremover Karin Nødgaard, der er datter af Poul Nødgaard. Begge sidder dog kun midlertidigt som ordførere frem til partiets sommegruppemøde i august.

 


Nyhedsoverblik