Det vi har sammen

Poul Anker Frederiksen død

Journalist og præst Poul Anker Frederiksen, Holbæk, er død, 81 år, skriver Holbæk Amts Venstreblad tirsdag. Han nåede både at være journalist, præst og radikal folketingskandidat.

Journalist og præst Poul Anker Frederiksen, Holbæk, er død, 81 år, skriver Holbæk Amts Venstreblad tirsdag.

Poul Anker Frederiksen stammede fra Svendborg og var journalistelev på Svendborg Amtstidende - og siden ansat på
Kallundborg Avis, Bornholms Avis, Kalundborg Folkeblad og Holbæk Amts Venstreblad, hvor han blev avisens første lokalredaktør i Jyderup og senere kommunal- og kulturmedarbejder på hovedredaktionen i Holbæk.

I 1961 kom han til Ritzaus Bureau, hvor han snart blev politisk medarbejder, hvorefter han i mange år havde sin gang på Christiansborg. Han sagde ja til at flytte til Danmarks Radio, hvor han først var ved Radioavisen og siden TV-Avisen. Her sluttede han som redaktionssekretær og souschef på TV-Aktuelt.
 
I sin fritid læste han til præst, og i marts 1980 blev han sognepræst på Orø ved Holbæk.

Selv om han trivedes som præst på øen, lod han sig otte år senere friste af den mangeårige ven, Holbæk Amts Venstreblads chefredaktør Alfred Hansen til at blive leder af en ny, lokal tv-station, bladet oprettede, og da han stoppede som leder af tv-stationen, blev han igen skrivende medarbejder på avisen.

Poul Anker Frederiksen var i en periode radikal folketingskandidat i Svendborg-Langeland-kredsen.

Tip os Har du et godt tip?