Postbud kørte bil uden kørekort

Et postbud blev i går påkørt af en bilist, da han i postbil var på sin runde i Slagelse. Da politiet skulle undersøge sagen, viste det sig, at postbuddet ikke selv havde kørekort.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et noget bizart færdselsuheld indtraf tirsdag formiddag på Nørre Ås i Slagelse. Et postbud, som kørte i sin postbil, stod ud på højre side af bilen og blev her pludselig ramt af en bil, der efterfølgende stak af fra stedet, skriver Sjællandske.

Det påkørte postbud blev kørt på hospitalet og behandlet for overfladiske skrammer. Da ordensmagten senere besøgte ham for at høre nærmere om uheldet, viste det sig, at han ikke selv havde noget kørekort. Det er han nemlig tidligere blevet frakendt.

- Så nu er han sigtet for at køre bil i frakendelsesperioden, siger vagthavende hos Slagelse Politi.

Så hvis posten også fremover skal ud med det uheldige postbud, bliver det nok på en to-hjulet, skriver Sjællandske


Nyhedsoverblik