Det vi har sammen

Post Danmark Polititiltalt

Foto: TV ØST

En sag fra Slagelse fører nu til, at Post Danmark bliver polititiltalt. Sagen kan få konsekvenser for ansatte over hele landet.

Hvad må en overordnet egentlig spørge om til sygesamtaler?

Det bliver det centrale spørgsmål i en retssag, der har sin udløber på postcenteret i Slagelse. Her følte flere medarbejdere sig så krænkede over en mellemleders spørgsmål, at de klagede til fagforeningen. Og 3F var enige med medarbejderne.

- De lidelser, vi har, angår ikke arbejdsgiveren. Kun i særlige tilfælde, hvor lidelserne har betydning for arbejdet, må arbejdsgiveren spørge ind til dem, siger Niels Erik Danielsen, der er faglig sekretær i 3F Slagelse og ansvarlig for postområdet.

Hvis arbejdsgiveren går for vidt er det en overtrædelse af loven om helbredsoplysninger. Derfor var det politiet, der tog sagen op. I første omgang omgang blev mellemlederen tiltalt, men den tiltale er nu droppet og istedet er det selve virksomheden, der skal på anklagebænken. Til stor tilfredshed for medarbejderne.

- Mellemlederen har jo bare gjort et stykke arbejde, som han har fået besked på. Vi mener simpelthen, at det er Post Danmark, der har udstukket nogle forkerte retningslinier, siger John Petersen, der er sikkerhedsrepræsentant på Postcenter Slagelse og også repræsenterer postarbejderne på resten af Sjælland.

For 3F er sagen ikke bare vigtig for postarbejderne i Post Danmark.

- Den her sag er meget principiel. Jeg er næsten sikker på, at den her lov bliver overtrådt på mange arbejdspladser hver dag. Derfor er sagen vigtig for alle ansatte i Danmark, og derfor er det vigtigt at få sagen prøvet af, siger siger Niels Erik Danielsen.

Post Danmark modtager tiltalen med sindsro.

- Vi mener ikke, at vi har handlet forkert. Men hvis der er sket et lovbrud, så må vi lave om på procedurerne, siger personaledirektør i Post Danmark, Palle Juliussen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App