Pornomodel fra Lundby kæmper for en fagforening

Foto: TV ØST

Bare fordi man har sex som levevej, kan man godt ønske sig jobsikring og sygedagpenge. Derfor er den danske pornobranche, med en pornomodel fra Lundby i front, i gang med at stable et fagforbund på benene.

De allerede eksisterende fagforbund siger nej tak til den slags letpåklædte medlemmer. Det skriver Urban.

- Som det er i dag, kan modellerne ikke blive forsikret eller blive optaget i en fagforening, og producenterne har problemer med at opnå aftaler med for eksempel PBS. Vi betaler skat, men samtidig behandler samfundet os, som om vi står udenfor, siger Denice Klarskov fra Lundby, der har optrådt både foran og bag kameraet, og i dag også er pornoproducent.

Aktørerne i dansk sexfilm-industri vil have en forening, så der blandt andet kan komme fælles retningslinjer og standard-kontrakter for producenter og skuespillere, så ingen bliver snydt. Samtidig er det også et ønske at få en forening, der kan kæmpe medlemmernes sag. Det skulle, ifølge Denice Klarskov, også være med til at give branchen et bedre ry.

Amatør talte for branchen
- Lige nu er det en lovløs branche, og det giver mulighed for, at enkelte brodne kar kan ødelægge hele branchens image, som det var tilfældet med TV 2-programmet 'Sex i Danmark - prisen for porno'. Her fik en enkelt ubehagelig amatør lov til at fremstå på vegne af hele branchen, siger Denice Klarskov.

Hun er sammen med andre medlemmer fra pornobranchen i gang med en kampagne, der skal skaffe opmærksomhed om pornofolkets rettigheder. Ellers frygter Denice Klarskov, at arbejdsforholdene bliver for ringe herhjemme og de danske pornografer alle flygter til udlandet.

- Danmark var det første land, der frigav pornoen, og jeg synes, det vil være trist, hvis den forsvinder, siger
Denice Klarskov.

Link:
Se kampagnevideo fra de danske pornomodeller

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App