Polsk avisbud mistede transportmidlet

To unge mænd truede i aftes et polsk avisbud med et koben og stjal hans knallert.

Det var ikke noget godt indtryk af Danmark, et polsk avisbud fik, da han tirsdag aften blev passet op af to unge danskere på en knallert på sin rute på Oxholmsvej i Vordingborg.

De spurgte først efter ild til en cigaret, og da budet ikke havde noget fyrtøj, trak den ene et koben frem fra jakken og truede avisbudet med at slå ham ihjel, hvis han ikke forsvandt. Derefter satte han sig op på knallerten og forsvandt sammen med sin kumpan.

Politiet leder nu efter de to og avisbudets knallert. Røverne er begge 18-20 år, og den, der svang kobenet, var 180-185 centimeter høj iført en tynd, sort jakke med hætte over hovedet.

Den anden, der blev siddende på en grå knallert, var tynd og havde kort, blond hår. Knallerten, der blev stjålet, er sølvfarvet og af mærket Kymco Agility med registreringsnummeret VB 6591, oplyser politiet i Vordingborg.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App