Politisvigt under lup (VIDEO)

Foto: TV ØST

26 sager om politisvigt hos Midt- og Vestsjællands Politi kom aldrig med i Lene Espersens redegørelse om politisvigt.

Hvis skyld er det, at 26 sager om politisvigt hos Midt- og Vestsjællands Politi aldrig blev en del af den tidligere justitsministers redegørelse om politisvigt?

Det spørgsmål står helt åbent. Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne presser Lene Espersen. Vicestatsministeren siger, at hun intet vidste. Og politidirektør Anders Linnet siger, at ministeriet fik alle de oplysninger det bad om.

Lene Espersen (K) - tidligere justitsminister, nuværende vicestatsminister samt erhvervs- og økonomiminister - er nu under direkte beskydning fra de to store partier bag politireformen, S og DF.

TV2 ØST har set nærmere på en af de sager der aldrig blev en del af redegørelsen om politisvigt. Se videoen herunder:
[video:flv:081214_politisvigt.flv]

Som justitsminister lovede Lene Espersen Folketingets Retsudvalg en undersøgelse af alle politisvigt i sommer, men Berlingske Tidende kunne i går afsløre, at 26 sager om politisvigt fra Midt- og Vestsjællands aldrig kom med i Lene Espersens store svigt-redegørelse.

Samtidig skal det nu undersøges, om det ligger flere skjulte svigtsager i landets øvrige 11 politikredse. Mere og mere tyder på, at der kan ligge et bjerg af aldrig offentliggjorte sager, som ingen har klaget formelt i, og som pressen ikke har kendt til.

Retsordfører Karen Hækkerup sidder med en »rystende mistillid til informationerne fra justitsministeren.«

- Rigspolitichefen er nu fyret, og Lene Espersen skyndte sig at flytte sig selv til et nyt ministerium. Men hun kan ikke løbe fra sit ministeransvar, siger S-ordføreren:
[video:flv:081215_haekkerup.flv]

Dansk Folkeparti leder også efter en god forklaring.

- Det er her helt uholdbart. Nu vil jeg vide, hvor kæden er hoppet af: Er det som påstået lokalt hos Midt- og Vestsjællands Politi? Eller er det hos Rigspolitiet og i ministeriet? Vi må vi have fuldstændig klarhed over, hvem der bærer ansvaret.

Professor i forvaltningsret, Steen Rønsholdt, fra Københavns Universitet siger, at politiledelsen ikke må tilbageholde svigtsagerne, hvis det har været Folketingets ønske, at alt skulle på bordet. Det skriver Berlingske Tidende.

- Hvis den tjenstlige ordre har været klar, falder ansvaret på den lokale ledelse. Men hvis den tjenstlige ordre har været uklar - og det kunne noget jo tyde på - så er spørgsmålet, om ikke både Rigspolitiet og Justitsministeriet bærer et ansvar for, at Folketinget ikke har fået de oplysninger, politikerne bad om. Det vil være alvorligt, siger han.

Helt usædvanligt valgte Lene Espersen i går at gå ud at kommentere sagen, selv om hun har forladt Justitsministeriet:

- Jeg har intet kendskab haft til, at 26 svigtsager blev holdt uden for svigtundersøgelsen. Jeg er enig med Justitsministeriet og Rigspolitiet i, at alt skulle lægges frem. Hvis det ikke er sket, så er der tale om en fejl, siger Lene Espersen.

Politidirektørerne har ikke tænkt sig at tage ansvaret for de skjulte sager. Rigspolitiet og Justitsministeriet har fået præcis, hvad de bad om, siger næstformand for politidirektørerne Johan Reimann. Dermed er der åben krig mellem Justitsministeriet og politidirektørerne. Det skriver Berlingske Tidende.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App