Marcus Knuth har fredag været i Kalvehave på Sydsjælland for at tale ved Grundlovsdagen på Samletmuseet. Her opdagede han, at alle bjælker i hans store valg-banner er blevet knækket.
- Vi bruger tiden i de her tre uger på at komme rundt og snakke med mennesker, og så er det irriterende at skulle bruge tiden på at tage sig af, at ens valgmateriale bliver ødelagt, siger Marcus Knuth, der stiller op til Folketinget for Venstre.
Det er ikke første gang. I sidste uge opdagede Marcus Knuth, at et banner ved Gjedsergaards marker på Sydfalster var revet ned.
- Det er utroligt, at det kan ske to forskellige steder. Det kan umuligt være de samme, der gør det, siger Marcus Knuth.
Læs også: Endnu en politiker melder om hærværk
Nu melder han begge episoder til politiet.