Politikere vil sikre landbetjent

Foto: TV ØST

Politikere vil have landbetjenten tilbage til Viby. Derfor er de nu gået sammen om at presse politiet.

To politiske modstandere er gået sammen om at lægge pres på politiet. De vil have en landbetjent i Viby igen, skriver
DAGBLADET Roskilde.

- Hvis ikke vi vedvarende gør opmærksom på, at stillingen som landbetjent i Viby skal genbesættes, kan jeg godt frygte, at politiet skærer posten væk og tænker økonomi frem for tryghed, siger Lars Lindskov, medlem af byrådet i Roskilde for de Konservative.

Han og en partifælle har tidligere skrevet til politidirektør Anders Linnet, Midt- og Vestsjællands Politi, for at få svar på, hvorvidt der kommer en landbetjent i Viby igen, og nu mener han altså, at det er på tide at ruske op i debatten igen.

Sammen med socialdemokraten Frede Lærke Pedersen arrangerer han 11. maj et møde om landbetjenten.

- Vi synes, det har været tungt at få politiet til at indse, at stillingen i Viby skal genbesættes, og vi håber, at ordensmagten med det her møde kan se, at det ikke bare er os, der råber op, men at det er noget, borgerne virkelig ønsker, siger Frede Lærke Pedersen til DAGBLADET Roskilde.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App