Politikere tøver med hjælp

Politikerne har længe været klar over flaskehalsproblemet med Storstrømsbroen. Alligevel tøver de med at tage en beslutning om broens fremtid.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Siden Femern projektet gik i gang har politikerne vidst, at broen vil give en flaskehals, alligevel er Storstrømsbroen ikke en del af projektet. Der kan gå mange år, inden den regeringen vil bruge store summer på Storstrømsbroen.

- Det er en gammel bro, og der skal selvfølgelig gøres noget nu og her, men der er ikke råd til en langsigtet løsning. Den må vi se på, når pengene fra Femernforbindelsen begynder at komme ind, siger medlem af trafikudvalget, Magnus Heunicke (S).

Det er altså først på den anden side af 2020, regeringen vil investere i Storstrømsbroen. Det er ikke godt nok for Dansk Folkeparti.

- Det er uholdbart, hvis vi bruger 50 mia. på en ny Femernforbindelse, jernbane fra København til Ringsted, over Køge, og så har vi en Storstrømsbro, som har udlevet sin tid og er faldefærdig, siger trafikordfører Kim Christiansen (DF).

Til foråret kommer en undersøgelse, der kan afgøre broens fremtid.


 


Nyhedsoverblik