Politikere skal lære om virkeligheden

Alt for mange politikere på Christiansborg ved for lidt om, hvilke problemer der fylder i vælgernes hverdag. Det mener LO, som nu vil lave dialogmøder med politikerne for at gøre dem klogere på, hvad der rører sig udenfor Christiansborg.

På det første møde den 15. maj skal politikere fra Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten høre om det høje sygefravær, som rammer mange vælgere.

Det skal især handle om stress og psykiske belastninger, som betyder at mange ansatte må lægge sig syge. Desuden skal politikerne høre om, hvordan man med en mentorordning kan få flere til at gennemføre en uddannelse, skriver LO.

På den måde vil LO på Midtsjælland og Slagelse bringe virkeligheden ind bag Christiansborgs tykke mure. Fagbevægelsen påstår nemlig, at de alt for ofte oplever politikere som ved alt for lidt om, hvad der rører sig ude i virkeligheden.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App