Det vi har sammen

Politikere så bort fra argumenter ved kasernelukninger

Foto: TV ØST

Hverken forsvarschefens militærfaglige eller økonomiske råd blev fulgt, da politikerne tog stilling til, hvilke kaserner, der skulle lukkes.

Forsvarschef Peter Bartram foreslog lukning af 5 kaserner i forbindelsen med forsvarsforliget, men politikerne valgte kun at lukke de 3 - nemlig Sønderborg, Bülows Kaserne i Fredericia samt en delvis lukning af kasernen i Vordingborg, skriver Ritzau.

Nu har forsvarsministeriet så fremlagt de indtil nu hemmeligholdte argumenter fra Bartram, og de viser, at hverken hans militærfaglige eller økonomiske argumenter blev fulgt, da politikerne fredede Almegårds Kaserne på Bornholm, Høvelte og Haderslev.

Høvelte:

Forsvarschefen forudser, at en bevarelse af kasernen vil betyde et investeringsbehov på mellem 100 og 150 millioner kroner - penge, der ikke er afsat.

Derudover er øvelsesterrænerne "trængte" af kasernens placering tæt på bymæssig bebyggelse.

En lukning ville have flyttet cirka 725 stillinger fra region Hovedstaden til region Sjælland.

Vordingborg:

Forsvarschefen foreslog en flytning af de nuværende funktioner (cirka 550 stillinger) væk fra Vordingborg.

Til gengæld ville Vordingborg Kaserne have været skullet benyttet af tropperne fra Høvelte (cirka 725 stillinger).

Hvis Høvelte derimod blev bevaret, foreslog forsvarschefen en fuldstændig lukning af kasernen i Vordingborg.

Med den nuværende aftale bevares kasernen, de fleste af de 525 stillinger fraflyttes og der kommer ikke tilgang fra Høvelte.

Almegårds Kaserne på Bornholm:

Der er ingen "militærfaglige, operative eller rekrutteringsmæssige" argumenter for at bevare kasernen på Bornholm.

Den er ikke udnyttet optimalt, og der er både operative og økonomiske problemstillinger ved at have en kaserne så langt væk fra et større øvelsesområde.

Haderslev:

Kasernen har "begrænset" udviklingspotentiale og samtidig begrænset øvelsesterræn og skydebane.

En lukning ville have flyttet cirka 100 stillinger fra region Syddanmark til region Midtjylland.

Kilde: Forsvarsministeriet.

/Ritzau/

 

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App