Det vi har sammen

Slagelse-politikere risikerer bøder

Foto: TV ØST

De politikere, som tirsdag aften stemte nej til at gennemføre de vandhandleplaner, som Miljøministeriet har pålagt alle landets kommuner, risikerer bøder.

Det kan komme til at koste politikere fra Slagelse dyrt, at de tirsdag aften stemte nej til at vedtage de vandhandleplaner, som Miljøministeriet har pålagt alle landets kommuner at gennemføre. Det siger Statsforvaltningen Sjælland til P4 Sjælland.

Det var et spinkelt flertal i byrådet, som tirsdag afslog at indføre vandhandleplanerne, og det var ifølge ministeriet ulovligt, og derfor kan der være bøder på vej fra Statsforvaltningen Sjælland.

- Hvis vi mener, at en kommunalbestyrelse har handlet ulovligt, så kan vi pålægge de medlemmer, der har stemt for ulovligheden, bod, indtil ulovligheden bringes til ophør, siger Birgit Jensen, der er kontorchef i Statsforvaltningen Sjælland, til P4 Sjælland.

Det er sjældent, at en statsforvaltning truer med bøder - eller uddeler dem - til politikere.

- Der er flere år imellem, siger Birgit Jensen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App