Politikere går ´back to basic´

Foto: TV ØST

Politikerne har travlt i disse dage, for der skal kapres stemmer fra konkurrenterne, og det foregår på helt gammeldags manér. Der bliver nemlig stemt dørklokker.

Facebook, Twitter og YouTube er ikke længere nok i den kommunale valgkamp. For vælgerne vil kende deres lokalpolitikere inden de går ind i stemmeboksen. Derfor vælger flere partier nu at stemme dørklokker.

- Vi vil jo gerne ud og møde borgerne og fortælle dem, at der er kommunalvalg den 17. november. Vi skal jo også gerne have fat i sofavælgerne, og det tror jeg, vi gør ved at stemme dørklokker, siger Sine Agerholm, socialdemokrat.

Det er også en rigtig god ide at komme ud og møde borgerne ansigt til ansigt, fordi det gør, at vælgerne bedre kan huske politikerne, og hvad de står for.

- Man ved fra forskellige kommunikationsundersøgelser, at det personlige møde har en meget længere effekt på vælgerne, og det hjælper i sidste ende, siger kommunikations ekspert, Peter Goll.

Socialdemokraterne satser på at stemme 250.000 dørklokker inden valget den 17. November.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App