Det vi har sammen

Politihund fanger røver

Foto: TV ØST

En bevæbnet mand røvede i aftes en Rema 1000 i Kalundborg. Han slap af sted med 5-6000 kroner i kontanter og to kartonner cigaretter. Politihund fangede den 16-årige røver.

Rema 1000 på Slagelsevej i Kalundborg blev i aftes udsat for at røveri, da en mand kom ind og truede personalet med en pistol.

Politiet med hundepatrulje var hurtigt fremme på stedet. Bag ved et par containere fandt hundepatruljen alle de røvede penge, cigaretterne og en attrappistol. Men gerningsmanden manglede. Derfor besluttede Politiet sig for at lægge sig på lur for at vente på, at røveren skulle komme tilbage til gemmestedet.

Taktikken lykkedes. Klokken 22.33 kom den 16-årig dreng fra Kalundborg tilbage til tingene. Han forsøgte at løbe fra stedet, men en politihund bed sig fast i drengens ene hånd. Så inden de kørte køre ham til politistationen, skulle han forbi skadestuen.

I forbindelse med anholdelsen erkendte han, at det var ham, der var gerningsmanden til røveriet.

Drengen blev i dag fremstillet i grundlovsforhør og blev varetægsfængslet frem til den 16. marts. På grund af hans unge alder vil han blive anbragt på en lukket ungdomsinstitution.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App