Politifolk støtter direktør

Foto: TV ØST

Tillidsfolkene i Midt- og Vestsjællands Politi mener ikke, at Anders Linnet har skjult noget i opgørelsen over politiklager.

 

Politifolkenes tillidsfolk i Midt- og Vestsjællands Politi går nu overraskende til forsvar for politikredsens ledelse, som beskyldes for at have skjult 26 sager om politissvigt i forbindelse med en undersøgelse i sommer. Det skriver Dagbladet Roskilde.

Midt- og Vestsjællands Politis ledelse har ikke skjult 26 sager om politisvigt i forbindelse med en undersøgelse om politisvigt, som daværende justitsminister Lene Espersen (K) gennemførte for foranledning af Folketingets retsudvalg i sommer.Tværtimod var der stor åbenhed og grundighed omkring indsamlingen af sagerne i politikredsen.

Og når der kun blev indberettet 44 ud af de i alt 70 insamlede sager, skete det i fuld åbenhed over for blandt andet betjentenes tillidsfolk. Sådan lyder det fra Svend-Erik Jakobsen, der er næstformand i betjentenes fagforening, Politiforeningen, i Midt- og Vestsjællands Politi.

-Politidirektør Anders Linnet og den øvrige ledelse i politikredsen har ikke på noget tidspunkt lagt skjul på, at der var 26 sager, som ikke blev indberettet i forbindelsen med undersøgelsen, mens 44 sager blev indberettet. Forklaringen var den enkle, at de 26 sager - efter politiledelsens opfattelse - ikke faldt ind under det kommisorium, som lå til grund for undersøgelsen. Men det forkert at påstå, at sagerne er blevet forsøgt skjult, forklarer Svend-Erik Jakobsen.

Ifølge næstformanden i den regionale politiforening var det politiledelsens opfattelse, at der enten skulle være tale om en klage-eller pressesag, hvis sagen skulle indberettes.

-Ret skal være ret, og selv om vi jævnligt har været skarpe i kritikken mod vores politiledelse i Midt- og Vestsjællands Politi, så mener jeg ganske enkelt ikke, at der er noget at komme efter i denne sag. Indsamlingen af sager i politikredsen skete med stor grundighed, og der var fuld åbenhed om, at det ikke var alle de indsamlede sager, som blev indberettet videre til Justitsministeriet. Der har på ingen måde været tale om at skjule noget, siger Svend-Erik Jakobsen. Derfor mener han også, at det er uretfærdigt, at det er ledelsen i Midt- og Vestsjællands Politi, der nu udsættes for kritik.

Fællestillidsmand for betjentene i Køge, Dennis Sejr, bekræfter, at indsamlingen af »svigt-sager« skete med stor grundighed.

-Vi blev netop bedt om at tage alt med. Så vi var virkelig grundige med at finde de sager, hvor der kunne være tale om politisvigt, siger Dennis Sejr.

Det er Berlingske Tidende, som de seneste dage mener at have afsløret, at Midt- og Vestsjællands Politi har forsøgt at skjule 26 sager i forbindelse med den landsdækkende undersøgelse om politisvigt.

TV2 ØST har set nærmere på en af de sager der aldrig blev en del af redegørelsen om politisvigt. Se videoen herunder:
[video:flv:081214_politisvigt.flv]

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App