I forbindelse med et ombyggeri har Sydsjællands og Lolland-Falsters politi mistet deres telefonforbindelse. Et kabel er blevet gravet over.
Politiet understreger, at alle opkald til 112 stadig går direkte igennem til alarmcentralen. Men borgere, der vil i kontakt med politiet opfordres til at ringe til Midt- og Vestsjællands politi på telefon 46 35 14 48. Det understreges, at man skal tænke sig om, inden man ringer, så man undgår overbelastning af nettet.