Tre gerningsmænd bag flere røverier slap af sted i en Audi A6 - med hastigheder helt oppe på 240 km/t, men det får ikke politiet til at kræve hurtigere vogne.
- Vi synes ikke, det er værd at sætte livet på spil for at fange nogle tyveknægte, der kører med hovedet under armen, siger næstformand i Politiforbundet Peer Withagen til Nyhedsbureauet Newspaq.
Tysk politi kører Porsche
Politiet måtte opgive forfølgelsen ved sakskøbing. Havde det været i Tyskland ville politiet sandsynligvis kunnet følge med. Tysk politi har valgt at tage kapløbet op med forbryderne ved at køre i Porsche eller BMW, men den løsning er altså ikke interessant i Danmark.
- Der er andre muligheder såsom vejspærringer, koordinering og sømmåtter. Så det er kun et spørgsmål om, at man så hægter dem på en anden måde, siger Peter Withagen.
- For hvis ikke vi kan følge med, så hægter vi dem senere, ved at bruge den øverste del af kroppen, nemlig hovedet.