Politiet vidner til vold

Politiet i Nakskov stod på første parket og var vidner til to voldsepisoder, der udspillede sig lige for øjnene af dem.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Klokken var 2.30 natten til søndag, da en 20-årig mand fra Nakskov fik sig et sæbeøje af en 18-årig mand fra Søllested.
Overfaldet skete udenfor diskotek Zonen i Vejlegade i Nakskov - men politiet stod kun få meter derfra og kunne derfor anholde den 18-årige mand.

Et kvarter senere var den gal igen. Politiet stod igen på første parket og kunne anholde en anden 18-årig mand for vold. Foran samme diskotek i Nakskov gav den unge mand fra Greve sin tidligere kæreste et par knytnæveslag. Politiet kunne gribe ind med det samme og den 18-årige er nu sigtet for vold.

 

 


Nyhedsoverblik