Politiet trak knipler og peberspray

Under et rutinetjek i Tølløse tirsdag aften blev betjente pludseligt overfaldet

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et rutinetjek i Tølløse tirsdag aften udviklede sig pludselig dramatisk. Det skriver norvestnyt.dk her til morgen.

- En patruljevogn havde opdaget tre ens og delvis beskadigede vogne på Østergade, fortæller John Jensen, vagthavende ved Midt- og Vestsjællands Politi til norvestnyt.dk.

- Da betjentene ville undersøge bilerne nærmere, blev de pludselig bestormet af en gruppe mennesker og måtte tilkalde assistance, fortsætter John Jensen.

To mænd på 21 år og 31 år fra henholdsvis Tølløse og Holbæk blev så ophidsede, at de gik til angreb på politiet.

Meget alvorlig situation

Situationen blev vurderet til at være så alvorlig, at hele fire vogne rykkede til Tølløse med fuld udrykning, og betjentene måtte gøre brug af både peberspray og knipler, før situationen kom under kontrol.

De to mænd blev anholdt. Den 21-årig mand fra Tølløse blev sigtet for forsøg på vold imod tjenestemand, mens den den 31-årige blev sigtet for fornærmende tiltale.

Begge mænd er blevet løsladt efter afhøring.


Nyhedsoverblik