Politiet svarede ikke

En borger opdagede et indbrud i går eftermiddag. Han alarmerede politiet, men kunne ikke komme igennem.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En årvågen borger gik mandag ved 17-tiden tur ved Maglesø nær Holbæk. Ved parkeringspladsen hørte han lyden af slag og smadret glas og opdagede, at to unge mennesker var i gang med at begå indbrud i en bil.

»Jeg begyndte at tage billeder af dem, og det fik dem til at flygte«, skriver han i en mail til dagbladet Nordvestnyt.

På billederne ses de to mænd køre fra stedet i høj fart. Vidnet forsøgte derefter at ringe til politiet, men det lykkedes ham ikke at komme igennem.

»Jeg ringede til alarmcentralen, som stillede mig videre til politiet. Her kom jeg i kontakt med en talemaskine, som stillede en række valgmuligheder op. Derefter var der ventetid, inden jeg kom igennem til en dame, som spurgte, hvad der var sket. Derefter stillede hun mig om til Holbæk Politi, men her var der telefonkø«.

»Først var jeg nummer tre i køen, og efter cirka 10 minutter kom jeg så igennem til en telefon, der bare ringede og ringede. Efter fem minutter gav jeg op«, fortæller han til avisen.

Hos Midt- og Vestsjællands Politi siger kommunikationsmedarbejder Martin Bjerregaard:

- Jeg ikke kender til den konkrete telefonsamtale. Men det er uheldigt, at borgeren ikke føler, at han får en ordentlig behandling og vejledning.


Nyhedsoverblik