Politiet skjuler fejl

Foto: TV ØST

I dag kom det frem, at politiet ikke fortalte om 26 sager om mulig politisvigt i en rapport, som de har lavet til Justitsministeriet. 26 sager, hvor borgerne føler sig svigtet af politiet.

Da en sindsyg mand invaderede købmanden i Havnsø, kunne personalet ikke få hjælp af politiet.

- Han sad der på gulvet næsten uden tøj på og råbte mærkelige ting, siger købmand Jørgen Rasmussen. 

Manden nægtede at forlade vinafdelingen.

- Jeg var bange for, at han ville smadre flasker på gulvet eller smide dem efter kunderne. Personalet var jo også utrygge ved ham,  siger købmanden. 

Det er en af de 26 sager som Midt- og Vestsjællands Politi ikke har fortalt justitsministeriet om i redegørelsen om svigt af borgerne. En betjent gjorde ellers ledelsen opmærksom på en af sagerne.

- De tog den frem og lavede en ny vurdering, men fastholdt beslutningen om at udelade den, siger fælletillidsmanden i Midt- og Vestsjællands Politi, Mogens Heggelund.

Jørgen Rasmussen ringede til politiet tre gange, men de havde ikke folk til at komme pga. en trafikulykke.

- Man er meget frustreret over det og irriteret, for man foventer, at politiet kommer ret hurtigt ved sådan nogle ting. Det kunne jo udvikle sig til hvad som helst, man har jo hørt at sådan nogle sygeligt uligevægtige, kan finde på hvad som helst, siger Jørgen Rasmussen.  

Fællestillidsmanden mener, at de alvorlige fejlslagne sager er vigtige at lære af. Det er også meningen med at indsamle informationer om politiets svigt.

- Den har været med til at kaste fokus på de områder, hvor vi har haft de største vanskeligheder og så kan man rette ressourcerne ind efter det, siger Mogens Heggelund. 

Købmanden i Havnsø så aldrig politiet, men en ambulance hentede manden halvanden time efter første nødopkald. At det ikke skal indberettes går ud over tilliden til politiet.

- Den får et lille knæk, det vil jeg nok sige, for man skulle regne med, at man have tillid til politiet og at det er det rigtige de foræller og det giver et knæk, når de skjuler nogle ting, siger Jørgen Rasmussen.

Midt- og Vestsjællands Politi har indgivet 44 klager fra borgerne. Det er i følge Berlingske Tidende det højeste antal i landets 12 politikredse.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App