Politiet skærper patruljering omkring bander

De mange episoder med skyderier i København får også politiet i vores region til at holde ekstra øje med banderne.

En konfrontation mellem flere grupper, som beskrives som rockere og indvandrere, fik i går politiet til at rykke ud. Og generelt har politiet i regionen et ekstra øje på både rocker- og indvandrergrupper i øjeblikket.

- Det er klart at de episoder, vi ser i København og andre steder, er vi jo meget opmærksom på, og vi tilrettelægger vores patruljering efter det. Vi har nogle personkredse også i vores politikreds, som vi selvfølgelig holder et vågent øje med, siger politiinspektør Flemming Madsen fra Sydsjællands og Lolland-falsters politi.

De grupper, som politiet holder øje med, drejer sig ifølge Rigspolitiet blandt andet om Bandidos og Black Cobra.

Bandidos holder til i Næstved og Holbæk, mens Black Cobra holder til i Næstved, Vordingborg og Kalundborg.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App