Politiet sigter tyvebande for 80 indbrud

I al hemmelighed har politiet gennem de sidste par måneder optrevlet en tyvebande fra Nykøbing, og syv mænd samt en kvinde er nu sigtet for 80 indbrud og tyverier.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De otte personer, der aldersmæssigt spænder fra 16 år og op til slutningen af 30'erne, havde især specialiseret i sommerhusindbrud, og banden har erkendt, at de har begået omkring 50 af slagsen i Odsherred - primært i Rørvig, Nyrup og Klint.

Indbruddene blev begået i efteråret sidste år og indtil februar i år.

De otte personer er ikke gået efter dyre designermøbler, men efter letomsættelige ting, og de har brugt sommerhusene som deres egne små supermarkeder, da de fleste af dem har været arbejdsløse og uden indtægt.

- De har stjålet fladskærme, værktøj og støvsugere, men også øl, spiritus og madvarer, som de lige stod og manglede, siger vicepolitikomissær Søren Højsgaard til dagbladet Nordvestnyt.


Nyhedsoverblik