Politiet: Sådan undgår du tricktyve

Midt- og Vestsjællands Politi kommer nu med en række konkrete råd, så borgere kan undgå tricktyverier. Baggrunden er et tricktyveri mod en 89-årig kvinde mandag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vær skeptisk

Et frækt tricktyveri begået mod en 89-årig kvinde i Ringsted i går fører nu til, at politiet udsender en række råd, der skal hjælpe borgere med at undgå tricktyve.

Grundlæggende set skal ældre medborgere være skeptiske overfor, hvem de lukker ind i deres hjem, fastslår Midt- og Vestsjællands Politi.

Baggrunden er et tricktyveri mandag, hvor en 89-årige kvinde blev kontaktet i sit hjem. En fremmed kvinde på ca. 30 år pressede sig ind gennem døren til lejligheden, og fik den 89-årige beboer med ud på badeværelset. Imens blev skuffer i kvindens soveværelse rodet igennem efter værdier.

En række gode råd fra politiet kan dog måske være med til at standse tricktyvene. Forholdsreglerne gælder alle, man ikke kender eller venter besøg af.

De gode råd:

  • Før du åbner: Find ud af, om du kender vedkommende eller om ærindet er legalt. Brug dørspionen eller spørg igennem døren, hvem det er og hvad de vil.
  • Husk: Før en håndværker eller lign. kommer, så er det ofte varslet på forhånd.
  • Ring hurtigt til politiet – 114 – hvis du oplever noget mistænkeligt i forhold til tricktyveri.
  • Hjælp hinanden med at holde øje i nabolaget.

Nyhedsoverblik