Politiet så det ske

Et færdselsuheld tog i går en uventet drejning, da der blev fundet tyvekoster i den ene implicerede bil.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvad der kunne ligne et mindre færdselsuheld i går i krydset Næstvedvej og Englerupvej, viste sig dog at være mere end det.

En motorcykelbetjent holdt i krydset for at holde øje med trafikken, da føreren af en varevogn kørte ud i krydset - uden at overholde sin ubetingede vigepligt. Her blev varebilen påkørt af en personbil.

Det viste sig, at den 19-årige fører af varebilen kørte uden sele og havde fået frakendt retten til at køre bil.

Da politiet undersøgte bilen i forbindelse med færdselsuheldet, fandt de tyvekoster i varebilen. Føreren og hans to passagere var formentlig på vej væk fra et indbrud i en villa, som var sket i løbet af formiddagen.

De tre blev anholdt og bliver fremstillet i grundlovsforhør i dag.

Der skete kun mindre materiel skade i forbindelse med uheldet.


Nyhedsoverblik