Det vi har sammen

Politiet på bar bund i sagen om forsvundne Martin fra Ringsted

Foto: TV ØST

Ikke siden natten til lørdag er 28-årige Martin Svejgaard Helbo fra Ringsted set. Politiet har kun modtaget få oplysninger i sagen.

Københavns Politi er fortsat på bar bund i sagen om den 28-årige Martin Svejgaard Helbos pludselige forsvinden. Det skriver Ritzau. 

Hverken afhøring af vidner, undersøgelser på den 28-årige Martin Svejgaard Helbos bopæl eller gennemgang af overvågningsvideo har givet resultat, oplyser efterforskningsleder Anton Havegård fra Station Bellahøj i en pressemeddelelse.

- Martin blev sidst set i nærheden af sin bopæl, og omkring dette tidspunkt var hans telefon ikke længere aktiv, skriver efterforskningslederen.

Set klokken 2

Martin Svejgaard Helbo, der oprindeligt kommer fra Ringsted, forsvandt efter en bytur på Bakken i Kødbyen i København natten til lørdag, og nu øger Københavns Politi eftersøgningen for at finde ud af, hvad der er sket med ham.

Han blev sidst set lørdag klokken 2 om natten tæt på sin bopæl, hvortil han havde taget en taxa.

Flere tusinde hjælper på Facebook

Politiet fortsætter efterforskningen, som går i mange retninger. Intet peger dog på, hvor den 28-årige mand befinder sig. Politiet vil derfor gerne høre fra folk, der kan have set den forsvundne.

Martin Svejgaard Helbo er ligeledes blevet efterlyst via det sociale medie Facebook, hvor flere tusinde brugere har delt efterlysningen af ham.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App