Politiet leder efter drabssted i skov

Den dræbte mand, som lørdag blev fundet i skovrådet Kobbelskov ved Rødvig på Stevns, kommer fra Lyderslev.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I skoven fandt politiet den dræbtes bil, som er en sort/mørkeblå VW Polo Vox st. car på gule nummerplader med indregistreringsnummer XP 96.043.

Politiet har også offentliggjort navnet på den dræbte: Det er den 22-årige Anders Mark Hansen.

Det er politiets formodning, at dræbte selv er kørt til stedet i bilen, idet hans hund befandt sig i bilen.

Midt- & Vestsjællands Politi er meget interesseret i at høre fra eventuelle vidner, der har set den dræbte og/eller hans bil i perioden fra fredag klokken 14.00 til lørdag kl. 14.30.

De kriminaltekniske undersøgelser på gerningsstedet er nu afsluttet. Bilen bliver søndag undersøgt af politiets teknikere, og der er planlagt obduktion på Retsmedicinsk Institut mandag med henblik at få dødsårsagen fastlagt.

Det umiddelbare ligsyn viste, at han var død efter grov vold og sandsynligvis også kvælning.

Politiet arbejder fortsat på at fastlægge, hvor den 22-årige blev dræbt.

- Det kan både være på findestedet og på et andet sted i skoven, siger efterforskningsleder Ove Petersen.

Politiet havde søndag eftermiddag fået enkelte henvendelser i sagen.

Politiet vil gerne høre fra alle, der har været i Kobbelskoven nær Rødvig fra fredag eftermiddag og frem til den 22-årige blev fundet lørdag eftermiddag.

Den unge mand blev fundet liggende bag sin bil for enden af en skovvej. Han var kørt ud til skoven for at lufte sin hund, der sad inde i bilen.

Umiddelbart vurderer politiet, at det er sandsynligt, at han blev dræbt fredag aften.

Ifølge oplysninger til sn.dk skulle den 22-årige være dræbt ved, at han med en løkke om halsen var blevet trukket efter bilen.

Men den oplysning vil politiet ikke bekræfte.

- Det kan jeg hverken be- eller afkræfte, som Ove Petersen udtrykker det.

[video:videonode:146329]

Drabet skaber frygt i Lyderslev:

 


Nyhedsoverblik