Politiet kimet ned

Borgerne ringer i stor stil med spørgsmål om vind og vejr.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet er de sidste tre dage blevet kimet ned af mange borgere, der vil høre om hvordan vejr- og vejsituationen er.

- Der er rigtig mange der ringer, og de spørger typisk om de kan komme fra punkt a til b, og hvordan vej og vejrsituationen er, siger vicepolitikommissær Søren Højsgaard fra politiet i Holbæk.

Kunderne hos politiet, de kriminelle, holder sig - meget passende - mere i ro midt i snekaoset.

- Det er vores indtryk, ud fra de anmeldelser vi har fået idag, at vejret lægger en dæmper på aktiviteterne, og der er mere ro på, siger Søren Højsgaard.

Men også Politiet har fået indskrænket deres bevægelsesfrihed. Derfor har man lavet aftaler med de borgere der har haft besøg af indbrudstyve.

- Er der en mulighed for, at vi kan lade opgaven vente, så gør vi det. Der er ingen grund til at patruljevognene kører i grøften eller hænger fast i en snedrive, siger vicepolitikommissær Søren Højsgaard fra politiet i Holbæk.


Nyhedsoverblik