Politiet hurtigere ude end før reformen

Politiet på Sydsjælland og Lolland-Falster kommer i dag mere end to minutter hurtigere frem end før politireformen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nye tal viser, at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på en række sagsområder af hastende karakter har kappet mere end to minutter af den tid, det tager at komme ud til disse sager i forhold til 2006 - altså før politireformen trådte i kraft den 1. januar 2007. Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

Responstiden for første halvår 2006 var på 11,41 minutter, og den første tid efter politireformen bød ikke på voldsomme forbedringer. 

- Der er ikke noget mærkeligt i, at vores responstider var status quo efter indførelsen af politireformen, hvor de fem gamle politikredse nu skulle til af fungere som én. Det tager et stykke tid at tilpasse sig, siger politidirektør Jesper Vorstrup Rasmussen.

Men de nyeste opgørelser fra første halvår 2009 viser, at politikredsen nu har kappet to minutter af responstiden til et resultat på bare 9,37 minutter.

- Det er ualmindeligt tilfredsstillende at se, at vores flådestyringssystem samt vagtcentralens og patruljernes effektivitet nu giver de positive resultater, som var tænkt, da politireformen trådte i kraft. En forbedring på mere end to minutter er meget flot. Det kan vi dels takke de nye systemer for, men så sandelig også vores dygtige folk, der med al tydelighed har vist, at de meget hurtigt har fået de nye systemer og arbejdsmetoder ind under huden, siger Jesper Vorstrup Rasmussen.


Nyhedsoverblik