Det vi har sammen

Kritik af vandrutchebane

Foto: TV ØST

Den nye forlystelse Tornadoen i Lalandia blev indviet for kort tid siden. Men efter blot 12 dage er den røget ind i store problemer, og flere personer er kommet til skade i vandrutsjebanen. Politiet er nu gået ind i sagen.

Feriecentret Lalandia i Rødby har gjort et stort nummer ud af den nye attraktion Tornadoen, men blot 12 efter åbningen skaber vandrutsjebanen masser af negativ omtale. Flere af Lalandias gæster er røget på sygehuset efter en tur i Tornadoen. En af dem er Caspar Reiff fra København.

- Jeg fik trykket rygsøjlen sammen, og kunne i for sig lige så godt have brækket ryggen, lyder det fra den utilfredse gæst.

Sygehuset i Nykøbing Falster har fået påfaldende mange patienter ind med skader forårsaget af Tornadoen og har meldt observationerne til politiet, der står for godkendelsen af rutsjebanen. I samarbejde med politiet har Lalandia nu strammet reglerne for brug af Tornadoen. Minimumshøjden for at benytte Tornadoen er hævet fra 120 cm til 140 cm., og man må nu kun køre to personer af gangen mod tidligere fire, hvilket reducerer farten.

Men Caspar Reiff er ikke overbevist. Stod det til ham, blev rutsjebanen lukket helt, indtil sikkerheden er undersøgt til bunds.

- Os der er her de første to-tre uger er forsøgskaniner, for at de kan få den justeret ordentligt. Jeg synes, det er grotesk, erklærer han.

Lalandias administrerende direktør er uenig.

- Vi åbner selvfølgelig ikke nogen vandrutsjebaner, før vi er helt sikre på, at de er sikre. Lige så snart, vi erfarer, at nogle gæster kommer til skade, går vi ind og ændrer det sådan, at vi minimerer risikoen for skader, siger Jan Harrit.

Ifølge Lalandia selv har fem gæster været på skadestuen siden åbningen af Tornadoen, mens fire andre gæster er blevet behandlet for mindre skader. En kvinde, der kom til skade i sidste uge, har fået konstateret brud på to ryghvirvler.

05:05 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App