Politiet holder lukket

Præsident Obama og hans kone kommer til København i denne uge. De skal overvære mødet for den Internationale Olympiske Komité.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er betjente fra hele Region Sjælland, der skal til København.
Landbetjentene i Høng er allerede taget til hovedstaden, og politiet i Kalundborg varetager i denne uge deres opgaver.

Natteravnene i Høng har tidligere erfaring med, at hvis de ringer til politiet, kommer de ofte ikke.

- Det er utroligt frustrerende, at der ikke kommer nogen, når der er noget, de skal komme efter" siger Else Rasmussen, der er formand for Natteravnene i Høng.

Borgerne er også bekymrede. De er bange for, at politiets manglende tilstedeværelse i byen vil øge kriminaliteten.

- Det giver frit spillerum for dem, som gerne vil lave ballade. Der er jo ikke nok politi i forvejen, siger Henning Andersen.

Politiet erkender, at IOC-mødet vil få betydning for borgerne, dog mener de ikke, at der er grund til bekymring.

- Det vil gå lidt ud over vores sagsbehandling, men bekymrede, i forhold til at få hjælp hos politiet, skal man ikke være. Der er lige så mange betjente på gaden under IOC-mødet som til dagligt, siger chefpolitiinspektør, Steen Skovgaard.


Nyhedsoverblik