Det vi har sammen

Masser af indbrud

Foto: TV ØST

Pludselig og stor stigning i indbrud i private hjem får nu ordensmagten til at efterlyse hjælp fra borgerne.

Nu er det nok - mere end politiet selv kan overkomme - så nu ber man direkte om hjælp.

 

Efter en periode med færre indbrud har man nemlig de seneste uger konstateret "en bemærkelsesværdig stigning i antallet af anmeldelser om indbrud i privat beboelse".

 

Mistænkelige personer

-De henvendelser, vi jævnligt får fra opmærksomme borgere, er rigtig nyttige og vigtige for vores arbejde. Det kan for eksempel være nogen, der har set mistænkelige personer eller en mistænkelig bil luske omkring i et villakvarter, og jeg vil gerne opfordre til, at man kontakter politiet – gerne med oplysninger om bilmærke og registreringsnummer, siger politiinspektør Thorkild Steen Jensen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

 

Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.

 

02:06 Luk video

 

Politiet har mandag udsendt gode råd til, hvordan man undgår indbrud. Vi gennemgår nogle af de vigtigste

 

01:40 Luk video


Råd til at undgå tyvene:

  • Gør en samlet indsats i hele grundejer- eller boligforeningen
  • Snak med dine nærmeste naboer om nabohjælp – hold øje med hinandens boliger
  • Beskyt din egen bolig med gode låse, døre og vinduer
  • Se på dit hus med tyvens øjne
  • Luk og lås døre og vinduer, når hjemmet forlades
  • Sæt værdier, så de ikke er synlige udefra
  • Lås værktøj og haveredskaber inde – stigen fastlåses, så tyven ikke kan bruge den
  • Opsæt evt. bevægelsessensorer, der tænder lys udenfor
  • Undgå at du eller dine børn fortæller på internettet, at I er bortrejst
  • Sørg for at skraldespanden ikke står tømt gennem en længere periode
  • Lad et enkelt lys eller fjernsynet være tændt, så huset ikke ser forladt ud
  • Lad i det hele taget din bolig fremstå som om ”der er liv”

Når tyven er inde:
Hvis tyven er kommet ind i din bolig, har du stadig mange muligheder for at forebygge, at tyven stjæler dine ejendele:

  • Anskaf dig en værdiboks til penge, smykker og mindre værdigenstande
  • Skriv serienumre ned og tag billeder af dine værdigenstande
  • Du kan mærke dine ting, for så har tyven sværere ved at afsætte dem og lader dem måske ligge
  • Du kan overveje at få en tyverialarm, hvis du fx rejser meget eller bor i et område med mange indbrud

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App