Politiet har omringet bevæbnet hundeejer

Politiet har lagt ring om hundeejer på Lolland, der truer betjente med en kniv, fordi de vil fjerne hans hunde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Særligt udrustede politifolk er nu på vej fra Næstved til et hus på Lolland, hvor en 37-årig mand har forskanset sig.

Manden truede med en kniv, da et par betjente onsdag ville tvangsfjerne mandens tre hunde, som han ifølge hundeloven ikke længere må have.

Derfor trak politiet sig tilbage og omringede i stedet huset på Vestre Landevej i Stokkemarke.

Politiet er i øjeblikket ved at forhandle med manden og håber, at han til sidst kommer ud frivilligt.

/ritzau/

 


Nyhedsoverblik