Politiet gør kæmpe-fangst

Foto: TV ØST

En bølge af indbrud i Haslev-området kan være stoppet med anholdelsen af en 28-årig mand. Politiet mener, at han har begået over 50 indbrud i virksomheder og private boliger.

Et mødelokale i politigården i Næstved er lige nu proppet med tyvekoster: Værktøj, smykker, elektronik, USB-nøgler og meget, meget mere. Politiet har beslaglagt det store lager i forbindelse med anholdelsen af en 28-årig mand fra Haslev-området. Manden blev i går varetægtsfængslet i foreløbig fire uger ved et grundlovsforhør i Næstved.

Af hensyn til efterforskningen kan politiet ikke oplyse, hvordan ordensmagten er kommet på sporet af den åbenbart meget flittige indbrudstyv. Det drejer sig om en mand, der i forvejen var kendt af politiet - dog ikke for kriminalitet i det omfang, han nu er sigtet for.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App