Politiet glemte vidne til brand

Foto: TV ØST

Natten mellem fredag og lørdag forsøgte gerningsmænd at antænde to biler med molotowcoctails i Ringsted. Lørdag henvendte et vidne sig til en patruljevogn, men efterfølgende har betjentene glemt ham.

Efter ildspåsættelsen af en bil på Jernbanevej i Ringsted natten mellem fredag og lørdag efterlyste politiet vidner til forbrydelsen.

Politiet mente desuden, at gerningsmændene har forsøgt at antænde to andre biler med molotowcoctails. Nu viser det sig imidlertid, at politiet har »glemt« et vidne, som kontaktede betjentene, skriver DAGBLADET Ringsted.

DAGBLADET har været i kontakt med vidnet (NN), som ønsker at være anonym og undrer sig over politiets udmelding. NN forsøgte nemlig lørdag morgen efter branden at kontakte politiet og stoppede efterfølgende en patruljevogn, som NN aflagde forklaring til. Patruljen sagde, at politiet ville tage kontakt til vidnet. Fire dage senere er NN dog stadig ikke blevet kontaktet på trods af, at politiet har efterlyst vidner. NN så natten mellem fredag og lørdag to mørkhårede fyre i henholdsvis orange og hvid T-shirt, som stod foran en bil, da der pludselig gik ild i den. Fyrene beskrives til ikke at være så gamle.

Kommunikationsmedarbejder hos Ringsted Politi Jan Lauritzen beklager meget, at NN ikke er blevet ringet op:

- Det burde være sket, og det er yderst uheldigt og beklageligt, at det ikke er blevet gjort. Både fordi vidnet oplever ikke at få en ordentlig betjening, men også fordi vi så mister information og kilder.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App