Politiet fandt hash, våben og doping i hus

Der var lidt at komme efter, da politiet tirsdag ransagede et hus i Eskilstrup. Her blev der både fundet, hash, peberspray, knojern og doping.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En ransagning i et hus i Eskilstrup tirsdag viste sig at være en god ide.

Klokken 11.55 besøgte politiets specialpatrulje stedet, og her fandt betjentene 85,22 gram hash, 2 peberspray, 1 knojern og 34 ampuller med doping.

Sigtet for flere ting

En 25-årig mand fra Nykøbing Falster blev anholdt og sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer, våbenloven og lov om visse dopingmidler.

Den 25-årige blev taget med til politistationen i Nykøbing, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 14.45.


Nyhedsoverblik