Kritik af politiet i røverisag

Efter seks røverier på halvandet år kritiserer McDonald's i Slagelse nu lokalpolitiets håndtering af røverierne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg var meget imponeret af dem, ved det første røveri, men nu, hvor vi har haft seks røverier, er det som om, de er blevet metaltrætte, siger restaurantchef Leif Skovby Andersen.

Efter det seneste røveri den 19. april, hvor to ukendte gerningsmænd truede sig til kassens indhold, måtte McDonald's selv bede politiet om at afhøre ekspedienten, som stod ansigt til ansigt med røverne, og der gik to uger, før hun blev afhørt.

- Det er vel ikke vores forpligtelse at fortælle politiet, hvad de skal gøre, siger Leif Skovby Andersen.

Samtidig har politiet ikke sikret sig det vigtige videoovervågningsmateriale.

Leder af lokalpolitiet i Slagelse Peter Compen siger til TV2 ØST:

- Det er en fejl, vi ikke har sikret videoovervågningsmaterialet, og i den ideelle verden havde vi afhørt ekspedienten dagen efter, men det har ikke lige passet ind.


Nyhedsoverblik