Politiet: Er det dine ting?

Politistationen i Vordingborg er lige nu fyldt op med tyvekoster. Derfor er politiet lige nu i den omvendte verden. De er nemlig på jagt efter ofrene. Derfor er der åbent hus på politistationen på søndag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Normalt er det tyvene, som politiet er ude efter. Men lige nu efterlyser politiet ejere til tyvekoster, de ikke kan finde ejermanden til. Derfor åbner politiet nu dørene. På søndag fra klokken 10-12 kan folk, der har fået stjålet ting, komme forbi stationen i Vordingborg og se, om nogle af de omkring 200 forskellige ting er deres.

- Vi synes jo, at det er rigtig mange ting, vi har fået taget ind efter ransagninger hos potentielle gerningsmænd. Så vi håber selvfølgelig på, at rigtig mange kan genkende de ting, som vi har fundet, siger Ove Møller Nielsen, der er leder af lokalpolitiet i Vordingborg.

Mange indbrud

Regionen har i den seneste tid været plaget af masser af indbrud. Bare i den seneste weekend har der været 124 indbrud i private hjem. I Vordingborg Kommune var der i oktober 18 indbrud i Vordingborg Kommune, mens der i november var 68. I løbet af de første seks dage af december har der været 16 indbrud kommunen.

- Vi har en klar formodning om, at tingene stammer fra indbrud i Vordingborg Kommune, men også fra Nord-falster, siger Ove Møller Nielsen.

 

 

 

 

 

 

 


Nyhedsoverblik