Politiet elsker GPS

Ny teknologi gør livet surt for tyveknægte. Til gengæld gør det politiets arbejde legende let, at flere og flere ting efterhånden udstyres med GPS-sendere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Kender du det, når du bare ikke kan finde det, du lige står og mangler?

Nogle gange har ting bare forputtet sig, andre gange er de blevet stjålet. Væk er de under alle omstændigheder. Men den slags sorger hører fortiden til, nu hvor GPS'en har gjort sin indmarch blandt forbrugerne. Sidste skud på stammen er en indbygget chip i din telefon. Sådan en sidder der nemlig i alle nyere iphones, så du ved hjælp af et program altid kan finde frem til din telefon. Det er et hit blandt forbugere og hos politiet.

- Det gør det mindre attraktivt at stjæle ting, hvor der er indbygget en chip eller GPS i, og så giver det os nogle temmeligt gode efterforskningsmuligheder, siger politiinspektør hos Sydjællands og Lolland-Falsters Politi, Thorkild Steen Jensen.

Især ved tasketyverier giver GPS'en en unik mulighed for at hjælpe, hvor man før har måtte give op på forhånd.

- Mange gange sker der jo det, at en taske bliver stjålet uden at nogen ser det, så der er ingen beskrivelse af gerningsmanden. Så er det jo meget svært at finde frem til, hvem der har stjålet tasken, forklarer Thorkild Steen Jensen.

Han fortæller, at de flere gang har fundet frem til tyvekoster ved hjælp af GPS. Telefoner er bare det nyeste eksempel i rækken, men designermøbler og biler bliver også i stigende grad udstyret med en GPS under produktionen.

 


Nyhedsoverblik