Politiet efterlyser vidner

Politiet undersøger, om en 81-årig mands død skyldes et voldeligt overfald. Han blev fundet livløs med et sår i baghovedet fredag aften i Kalundborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den  81-årig døde lørdag lige før klokken 18.00 på sygehuset i Holbæk.

Manden blev fundet fredag aften kort efter kl. 22.00  liggende på Kordilgade ud for nr. 28 i Kalundborg.

Den 81-årige  havde et sår i baghovedet, og det blev efterfølgende konstateret, at han havde pådraget sig en stor hjerneblødning.

Manden var fredag aften gået ud for at lufte sin svensk/danske gårdhund med et brunt hoved.

Manden var iført en blåternet hat, briller, grå vindjakke og grå bukser.

Han blev fundet af tilfældigt forbipasserende, der sørgede for at tilkalde en ambulance.

Politiet undersøger i øjeblikket de nærmere omstændigheder omkring dødsfaldet Det kan ikke udelukkes, at den 81-årige mand har været udsat for vold eller lignende.

Politiet søger derfor vidner, der har bemærket den 81-årige og dennes hund under gåturen på Kordilgade i Kalundborg fredag aften i tiden mellem kl. 21.45 og 22.09. Politiet vil også gerne høre, om vidner har bemærket andre personer i nærheden af den 81-årige.

Politiet vil gerne have henvendelser til sagen på tlf. 59431448


Nyhedsoverblik