Det vi har sammen

Politiet efterlyser udenlandsk kvinde efter tricktyveri

Foto: TV ØST

En 71-årig mand blev onsdag middag udsat for et tyveri i Nakskov. Politiet mistænker en ung udenlandsk kvinde for at stå bag.

Veksle, veksle?

Sådan lød spørgsmålet, da en 71-årig mand lørdag middag blev kontaktet af en ung udenlandsk kvinde på Østergade i Nakskov.

Manden havde netop været i banken, hvor han havde hævet et større kontantbeløb, og da kvinden – på sparsomt dansk – bad manden om hjælp til at veksle en 20 krone, så han ikke grund til at sige nej.

Kort tid efter fandt manden imidlertid ud af, at alle hans sedler var forsvundet.

Tyveriet skete klokken 12.45.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Ring 1-1-4

Politiet leder på nuværende tidspunkt efter kvinden, og de håber, at vidneobservationer fra opmærksomme borgere kan bidrage til efterforskningen.

Kvinden beskrives som følgende:

  • Østeuropæisk afstamning
  • Cirka 175 centimeter høj
  • Almindelig af bygning
  • Gråbrunt kruset hår
  • Cirka 40-45 år

Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på 1-1-4.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App