I onsdags i sidste uge dukkede to gerningsmænd bevæbnet med køkkenknive op i butikken tidligt om morgenen og afkrævede indehaveren penge. Efter lidt tumult løb indehaveren væk via butiksdøren, og gerningsmændene stak af via en lagerdør. Gerningsmændene fik intet udbytte, men politiet har nu valgt at offentliggøre billeder for at fange de to røvere.
Gerningsmændene beskrives som: Unge mænd, 16-18 år, 165 - 170 cm høje, mørke i huden, formentlig af anden etnisk oprindelse end dansk, talte med udenlandsk accent.
Midt- og Vestsjællands Politihører gerne fra vidner eller andre, der kan komme med oplysninger til sagen - kontakt politiet på tlf. 114.