Politiet efterlyser ejere af tyvekoster

Politiet i Ringsted efterlyser nu ejerne af en del sølvtøj, jubilæumsmønter og euromønter. Kostbarhederne er dukket op efter anholdelsen af en indbrudstyv.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Har du mistet sølvtøj og en møntsamling ved et indbrud - så vil politiet mægtig gerne tale med dig.

Politiet i Ringsted har nemlig fundet en del sølvtøj, jubilæumsmønter og euro-mønter ved en ransagning af en 41-årig mands bolig. Manden er fra Brøndby og blev anholdt den 27. januar i Strøby Egede.

Tyvekosterne

Politiet har fundet følgende indgraveringer i sølvtøjet: "B.C.N. 08 10 25" og "B.C.N. 08 10 50"

Politiet vurderer at tyvekosterne stammer fra indbrud på Sjælland, hvor manden var blevet anholdt, og henvender sig nu til offentligheden for at finde ejermændene.

Det skriver Sjællandske.

Henvendelse

Genkender du nogle af tyvekosterne, eller kender du nogen, som mangler dem, så henvend dig til Midt- og Vestsjællands politi, Indbrudsgruppen, Ringsted politistation på 46 35 14 48 eller til sagsbehandleren, Kim Petersen, på 25 42 61 42.


Nyhedsoverblik