Det vi har sammen

Politiet efterlyser brun vallak

Foto: TV ØST

En mørkebrun vallak har været væk hjemmefra siden 24. juli. Nu efterlyser politiet den.

I 12 dage har en vallak manglet hjemme hos sine ejere, og det fik mandag politiet til at efterlyse den via Twitter. 

Hesten stak af 24. juli, og nu er ejerne klar til at give en dusør til dem, der kan hjælpe vallaken hjem igen.

- Min datter fik den i konfirmationsgave for 3 år siden. Hun har det meget meget dårligt med det og er dybt ulykkelig, siger hendes mor Jeannett Nielsen til TV2 ØST.

Stak af med sadel på

Datteren var ude at ride på sin hest den 24. juli. Hun red hen til en af morens veninder 5-6 kilometer væk fra deres hjem på Skippergårdsvej i Horbelev på Falster, og da hun havde taget hovedtøjet af den og puttet en grime på, satte den pludselig i løb.

- Lige pludselig tog fanden ved ham, og han stak af med træktov og sadel. Siden har ingen set ham. Det er virkelig underligt, siger Jeannett Nielsen, der frygter, at nogen har taget den.

Hvid stjerne i panden

Hesten løb fra Lundeskolevej i Åstrup ved Horbelev, og den er 165 centimeter, mørkebrun med sort manke og hale, og så har den en lille hvid stjerne i panden. På højre bagben helt nede ved hoven er den også hvid, og den er både chipmærket og frysemærket. Det sidste med cifrene 24466s.

Vallaken hedder "What a dream", men familien kalder den Whatte.

Hvis nogen har set hesten, kan politiet kontaktes på telefon 114. Dusøren gives til den, der har oplysninger, som kan bringe ejerne til hesten.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App